Studenterkørsel er en tradition, som vi har her i Danmark. Den går ud på, at de nyudklækkede studenter fra diverse uddannelser lejer en studentervogn, en særlig type lastbil, som man kører rundt i en hel dag. Formålet er, at man kører rundt til en masse forskellige stop, som typisk vil være studenternes hjem, hvor der vil være mulighed for at feste i en periode, inden man kører videre til næste stop. Man kan vælge at se det som en masse små fester, som er kædet sammen i løbet af en hel dag – men i praksis er det én lang fest, som bare flytter sig i løbet af dagen.
Festen fortsætter nemlig på studentervognen, hvor der drikkes, synges, danses og meget mere. Det er en festlig begivenhed, som tages med rundt i byen, hvor forbipasserende og andre i trafikken kan nyde de studerendes gode humør.
Vi har skrevet en artikel, som går mere i dybden med selve proceduren, hvis du vil vide mere om, hvordan studenterkørsel foregår.
Hvem deltager i studenterkørslen?
Studenterkørslen er forbeholdt studenterne, og det er dem, som holder festen i studentervognen. Ved de forskellige stop undervejs er der naturligvis mulighed for, at andre kan deltage, hvis man har venner eller familie, som ønsker at tage del i det. Herefter kører man videre til næste stop, hvor der måske venter andre gæster, som kan tage del i festen.
Vil du være sikker på, at du har helt styr på festen? Så tjek vores artikel med gode råd til studenterkørslen.
Studentervognen
Studentervognen er et vigtigt element i studenterkørslen, da det er denne, som gør det muligt at komme rundt til de forskellige stop. Her er der ikke blot tale om almindelig transport fra A til B, men i stedet en særlig type lastbil, som er bygget til den festlige begivenhed, så man kan garantere, at festen er i gang hele vejen. Hos SULA gør vi meget ud af vores studentervogne, som alle har fantastiske lydsystemer, så I kan få den bedste musik, mens der naturligvis også er god plads til at feste og danse, eller til at sidde og få en drink med klassen.
Vi har desuden et bredt udvalg af forskellige typer studentervogne, som kan give nogle helt forskellige oplevelser – og man derfor få den fest, som passer perfekt til klassen.
En udsmykket vogn
Det stopper dog ikke ved studentervognens design. En del af den klassiske studenterkørsel består nemlig af, at man har udsmykket vognen med noget, der passer til klassen – og at man typisk har et humoristisk banner, som giver sjov i gaderne, men som også kan give festen et ekstra pust. Vi har en artikel dedikeret til disse bannere, hvor du finder nogle gode eksempler på disse, og måske den helt rette inspiration til din klasses studentervognsbanner.
Hvor stammer traditionen fra?
Traditionen er faktisk meget gammel, hvor nogle historier går helt tilbage til 1800-tallet i hestevogne. Siden da er transportmidlet blevet opgraderet, og der er mange andre ting, som også har ændret sig undervejs. Hvis du vil vide mere, så kan du læse vores artikel om selve studenterkørsel traditionen, hvor vi ser nærmere på baggrunden for kørslen, og hvordan den har udviklet sig.
Det er desuden ikke kun en dansk tradition. Du finder nemlig lignende traditioner i vores skandinaviske broderlande, Norge og Sverige, hvor der naturligvis er forskelle i detaljerne, men den overordnede ide er den samme.
Den ultimative festdag
Resultatet af alt dette er en fantastisk festdag (eller flere dage, hvis man ønsker), hvor de studerende virkelig kan få fejret, at de er færdige med uddannelsen. Det er en fest, som i langt de fleste tilfælde vil være absolut uforglemmelig, og det er ikke noget, man kommer til at opleve igen efterfølgende. Derfor handler det om at være godt forberedt til studenterkørslen, så man kan få den perfekte fest. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at man har den helt rigtige studentervogn at køre i – men bare rolig, den del sørger vi for.