Hvor stammer studenterhuen fra?

af | apr 3, 2024

Studenterhuen, er en traditionel hovedbeklædning, som bæres af gymnasieelever ved deres studenterafgang i Danmark og i nogle andre nordiske lande. Men du har nok undret dig over, hvor denne tradition kommer fra, og hvorfor den er blevet så fast en del af studentertraditionerne. Det kigger vi lidt på her.

Hvorfor bruger man studenterhuer?

Den er en slags symbol for, at man nu har bestået sin studentereksamen, og man bærer den netop for at fejre dette – og stort set alle, studenten møder, vil kende betydningen deraf. Det er derfor en god måde at symbolisere, at man nu er færdig med ungdomsuddannelsen, og i et par uger henover sommeren vil man se mange af disse nyudklækkede studenter.

Hvor stammer studenterhue tradtionen fra?

Traditionen med studenterhuer stammer i Danmark tilbage fra 1856. I perioden op til dette havde nordiske studenter mødtes, hvor alle bar de sammer huer. Dette ledte til begyndelsen på studenterhue-traditionen i Danmark, hvor huen var sort med en hvid silkesnor – i løbet af 1880’erne skiftede man dog over til det design, som vi kender i dag.

Traditionen bygger derfor på at skabe en form for fællesskabsfølelse blandt dem, som bærer huerne – og det eksisterer til den dag i dag, selvom der er lidt uenighed om hvilken studenterhue, man bør have. Der er nemlig i dag mange forskellige huer, som tilhører de mange forskellige uddannelser, man i dag kan få. Forskellen er oftest at finde i farven, og det kan godt være lidt uoverskueligt – derfor har vi lavet en simpel oversigt over farverne på studenterhuerne.

Traditionen har udviklet sig siden

Selvom traditionen følger de oprindelige tanker, så kan det i særdeleshed siges, at der er kommet mange andre traditioner til undervejs, som for mange gør oplevelsen endnu bedre. Der er blandt andet et hav af traditioner om hvordan huen skal bæres, og at man skærer små hak i huen, når man opnår forskellige ting i studenterugen; disse tradtioner for studenterturen kan du læse mere om her.

Men selvom der er mange traditioner, som er kommet til siden, så er de primære traditioner stadig noget, der vægter højt. Det handler nemlig i høj grad af fejringen af, at man er blevet student, og med studenterugen og studenterkørslen får man i høj grad den fællesskabsfølelse, som huen traditionelt har været symbol for – og for mange vil det også være sidste gang, man fester sammen med dem, som man har kæmpet sig gennem uddannelsen med.

Studenterkørslen er blevet en fast del af den samlede tradition, men hvordan startede det så? Du kan læse mere om historien bag studenterkørslen her.

Der er også en norsk og svensk studenterhue

Det er ikke kun i Danmark, at traditionen eksisterer – vores nordiske brødre har nemlig noget lignende med samme formål, selvom de dog ikke har de mange udvidede traditioner, som vi har i forbindelse med studenterhue fejringen. De er en stor del af årsagen til huens oprindelse, og man kan derfor ikke tale om hvor studenterhuen stammer fra uden at se på huerne i Norge og Sverige.

Den svenske studenterhue minder i meget høj grad om vores egen. Faktisk ses der kun en lille variation i hældningen, og så i farverne; i Sverige har man nemlig ikke forskellige farver på de forskellige uddannelse, da dette i stedet symboliseres med et lille emblem foran.

En norsk studenterhue er noget anderledes i designet. Den er en del større og blødere, og den har ikke helt det samme stilrene design, som man ser på den danske og svenske. Det kan siges, at den norske studenterhue er mere festlig – men den kan også være noget dyrere end vores egne studenterhue, som du kan læse mere om prisen på her.

Skal vi finde en studentervogn til din klasse?

Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig.

Få et uforpligtende tilbud

13 + 14 =

Send forespørgsel