Du har nok set mange forskellige varianter af det klassiske studentervogn-banner: ”Dyt og vi drikker”, ”3 dyt og vi flasher”, og mange andre lignende, festlige indslag. Men hvordan forholder loven sig til dette? Er det overhovedet lovligt at dytte af studentervognene?
Hvornår må man bruge hornet i bilen?
Reelt set, så er hornet i bilen beregnet til at signalere fare for andre bilister. Det er som udgangspunkt beregnet til at vække deres opmærksomhed, så de kan blive forberedte eller opmærksomme på en given fare, som de skal tage stilling til – og det er faktisk kun her, man egentlig må bruge hornet.
Der er dog mange andre tidspunkter, hvor folk også vælger at bruge dem. Det kan være i frustration over, at folk kører for langsomt, for at hilse på folk, eller noget helt tredje – og det er som udgangspunkt ikke lovligt.
Men hvad betyder det for studentervognene?
Hvad siger loven: Må man dytte af studentervognen?
Det må man faktisk godt, oplyser politiet. Selvom det ikke handler om en situation, hvor man er nødt til at signalere til andre, for at gøre dem opmærksomme på farer, så er det faktisk okay at dytte af studentervognene. Der er nemlig fuld forståelse for, at det er en festlig begivenhed, og de fleste vil være indforstået med, at der bliver dyttet på grund af studentervognen, og ikke på grund af farer i kørslen.
Du skal derfor ikke holde dig tilbage, når du ser et studentervogn-banner. Dyt en gang eller to, så de unge mennesker kan få lov til at feste igennem – og måske får du en hilsen med på vejen. Det handler i høj grad om at fejre de unge mennesker og deres uddannelser, og dette giver muligheden for, at andre også kan tage del i fejringen – og da du ikke må komme med i vognen, så er dette den bedste mulighed for at deltage i festen.
Skab det perfekte banner
Som student kan man skabe meget morskab i gaderne med det helt rigtige banner. Du må netop gerne lokke folk til at dytte, og derfor bør I være kreative med jeres bannere, så I kan få lidt glæde ud i gaderne – så andre også kan nyde jeres fest. Derfor har vi lavet en artikel, hvor I kan få god inspiration til at lave de helt rette bannere.