Hvorfor løber man efter studentervognen?

af | dec 28, 2023

Du har måske set andre studenter i tidligere år løbe efter studentervognen og undret dig over, hvad der faktisk foregår – og om det måske også er noget, du vil blive udsat for, når du bliver student. Vi forstår godt, at det virker lidt mærkeligt at se, men der er faktisk en god grund til det: Det er nemlig en klassisk tradition for studenterkørslen, og det er blot én af mange.

Studenterkørslen er en fest uden sammenligning, og det er her man fejrer, at man er blevet student, og at man endelig er færdig med lektier, lange skoledage og ikke mindst eksamensperioden. Studenterkørsel er også noget, som har stået på i mange, mange år, og der er derfor et væld af spændende traditioner, som kan være med til at gøre turen lidt mere spændende for jer som studerende.

Er I på udkig efter den helt rigtige studentervogn? En som både giver mulighed for en fantastisk fest, og som helt klart er værd at løbe efter? Så tjek vores udvalg af særlige studentervogne lige her.

Hvem skal løbe efter studentervognen?

Traditionen går på, at man faktisk skal løbe efter studentervognen indtil det første stop på turen, hvis man har fået 12 i sin sidste eksamen. Det kan i nogle tilfælde godt blive en hård omgang, særligt hvis der er langt mellem turens forskellige stop, og man kan derfor godt vælge at slække lidt på reglerne – måske skal man kun løbe noget af vejen. Det er naturligvis op til jer at vurdere hvilke traditioner, I ønsker at inddrage, og i hvilket omfang, I ønsker at gøre det.

Hvor denne specifikke tradition stammer fra, er svært at sige, men den har alligevel slået sig fast som en af de mange særlige traditioner, som man forbinder med studenterkørslen. Det er dog en sjov tradition at bringe med på køreturen, og det kan være en fantastisk måde lige at stikke lidt til dem, som har fået den bedste karakter i huen – for der skal den jo også noteres.

Det er naturligvis ikke muligt at holde studentervognens hastighed, og man skal derfor forvente at komme lidt senere til destinationen, hvis man modtager et 12-tal i sin sidste eksamen – og man er nok lige lidt ekstra tørstig, når man endelig når frem.

Hvilke andre traditioner er der for studenterkørslen?

Som nævnt ovenfor, så skal man også notere sin sidste karakter i huen – uanset om den er god eller dårlig. Men der er mange andre traditioner udover disse, som kan være med til at give nogle festlige indslag i en allerede festlig studenterkørsel. Disse spænder vidt og bredt, og der vil typisk være noget for enhver festglad student – og nogle af dem er noget, man skal kæmpe lidt for, men som helt klart er værd at opnå.

Der er mange af disse traditioner, og derfor har vi valgt at gå i dybden med dem i en artikel dedikeret til dette. Du finder vores artikel om de mange studenterkørsel traditioner lige her.

Skal vi finde en studentervogn til din klasse?

Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig.

Få et uforpligtende tilbud

9 + 7 =

Send forespørgsel