Hvad koster et studentergilde?

af | apr 19, 2024

Studentergildet skal gerne være et brag af en fest, hvor alle virkelig har det fedt. Derfor kan man hurtigt begynde at overveje alverdens ting, som man skal have med – men det kan jo også hurtigt blive ret dyrt, hvis man vil have det hele med. Derfor skal man nok overveje, hvordan man vælger at gribe det an, og hvad der faktisk er brug for.

Men hvor dyrt er det? Hvad koster et studentergilde? Lad os se nærmere på nogle af de udgifter, du vil opleve i forbindelse med festen.

De basale udgifter til studentergildet

Der er tre vigtige punkter, man er nødt til at slå fast fra start: Lokationen, maden og drikkevarerne. Disse tre er noget, som vil indgå i stort set ethvert studentergilde, og der vil jo være nogle udgifter forbundet med dem.

Heldigvis har man dog stor indflydelse på, hvor dyre de skal være.

Lokationen

Det er vigtigt at afgøre hvor studentergildet skal holdes. Nogle foretrækker at holde det derhjemme, mens andre i stedet foretrækker noget helt særligt. Ønsker man at holde det i en festsal eller lignende, så vil der naturligvis være udgifter forbundet med lejen – men det samme kan ofte være tilfældet, hvis man ønsker at holde festen i et telt i haven.

Der kan være store penge at spare ved at holde festen derhjemme; det kan dog også hurtigt blive et kompromis, man ikke ønsker – og så skal der jo selvfølgelig også være plads til gæsterne.

Maden

Maden til studentergildet kan også være en større post i budgettet. Man kan naturligvis spare mange penge ved at lave maden selv, men til et større gilde med mange gæster kan dette også blive en uoverskuelig opgave.

Mange vælger derfor at få mad udefra, hvor der typisk vil være mange lokale steder, som kan tilbyde noget særligt i den forbindelse. Har man lejet en festsal eller lignende, så kan der i nogle tilfælde også være mad inkluderet, og der kan man derfor nogle gange ramme et godt tilbud.

Drikkevarerne

Den her post afhænger meget af hvilken type studenterfest, der holdes. Er det en rolig omgang bare med familien og nærmeste venner, så kan det typisk holdes billigt – men er der tale om en stor fest, hvor der virkelig skal være gang i den, med de fedeste drinks, så kan alkohol-budgettet godt begynde at stige.

Andre udgifter

Udover de basale udgifter, så vil der være nogle andre udgifter også, som vil afhænge meget af hvilken type fest, du ønsker at holde. For der er jo mange ting, som kan være en absolut nødvendighed for at holde den fest, du har i tankerne.

En stor del af de resterende udgifter vil typisk komme fra eventuel underholdning til festen. Det kan være alt fra at leje en komiker eller lignende, til leje af udstyr til festen – og her er der jo mange gengangere.

Ønsker du f.eks. at have et lækkert udvalg af slush-ice til festen, at gøre tingene lidt sjovere med en karaoke-maskine, eller ønsker du måske at leje en selfie-station, så der kan blive taget en masse mindeværdige billeder til festen? Disse er nogle af de ting, du bør have med i tankerne, når du ser på, hvad et studentergilde koster.

I sidste ende handler det jo om at realisere dine ønsker for festen. Vi håber, at dette har hjulpet med at give dig et indblik i de udgifter, der vil være involveret, så du kan få det til at hænge sammen og få det perfekte studentergilde.

Skal vi finde en studentervogn til din klasse?

Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig.

Få et uforpligtende tilbud

12 + 3 =

Send forespørgsel