Hvor skal man holde studentergilde?

af | mar 30, 2024

Et af de vigtigste punkter i planlægningen af sit studentergilde er selvfølgelig at bestemme, hvor man skal holde det. Nogle foretrækker en fin og luksuriøs fest, mens andre foretrækker noget mere tæt og hyggeligt derhjemme – og nogen foretrækker at holde det i en festsal, mens andre foretrækker et telt udenfor, så man kan nyde sommervarmen.

Uanset hvad du foretrækker, så handler det jo om at vælge det, som giver mest mening for dig. Det er jo din fest, og derfor bør du sætte rammerne for hvordan festen skal være – og ikke mindst hvor.

Det er en god ide at skrive i invitationen, om festen holdes ude eller inde, så folk kan klæde sig på derefter.

Et fint sted til en fin fest

Studentergildet markerer for mange en overgang fra gymnasietiden til det voksne liv, og derfor kan det være på sit rette med en fest, der matcher dette. Derfor foretrækker nogle en fest, som er lidt finere end det sædvanlige; der er ikke nødvendigvis tale om et bal eller et galla, men derfor kan man godt gøre lidt ekstra ud af det.

I disse situationer er det en god ide at leje et festlokale, som kan facilitere denne fest. Det kan være en god ide at tjekke rundt i byen, eller endda nærliggende byer, for at se om der er et sted, som tilbyder et stilet og lækkert lokale, som er perfekt til festen.

En mere casual fejring

Andre foretrækker det modsatte: En mindre overdådig fest, som måske bare inkluderer den nærmeste familie og nogle venner. Det kan være en rolig fest, hvor man blot fejrer sin studentereksamen, mens man lader energi op. Det er jo i samme tidsperiode, at der skal holdes studenterkørsel, og derfor er der måske ikke helt det samme overskud til et større studentergilde.

Til denne slags fest vælger nogle blot at holde festen derhjemme, mens andre stadig vælger et festlokale, men måske ikke i helt samme stil og omfang som ellers.

Studentergilde udenfor eller indenfor?

Når man vælger hvor, festen skal holdes, så handler det jo også om at afgøre, om den skal være uden- eller indendørs. Der er nemlig fordele ved begge muligheder, og det kan være med til at skabe den helt rette fest.

Indenfor

At holde festen indenfor, enten derhjemme eller i et festlokale, giver i mange tilfælde lidt mere faste rammer. På denne måde er man ikke påvirket af vejret, og dresscoden kan typisk også være almindelig.

Denne type minder mest om en klassisk fest, og det kan ofte være lidt nemmere at planlægge. Det bliver typisk også nemmere at planlægge ting som opdækning af borde, samt servering af maden – specielt hvis der er tale om en buffet.

Udenfor

At holde studenterfest i haven, med eller uden telt, giver en helt anden type fest. Det vil ofte være meget mere afslappet, og det er i den grad et sommerligt valg. Det giver nemlig muligheden for at nyde det lækre vejr, og det kan bringe ekstra glæde.

Men vejret er netop den store faktor her. For hvis der ikke er solskin, men i stedet regn og blæst, så kan det hurtigt lægge en dæmper på humøret. Et festtelt giver en del frirum her, men den udendørs fest fungerer bare bedst, når vejret er lækkert.

Hvad koster et studentergilde?

Det kommer meget an på hvilket sted, man holder festen. Skal der lejes en festsal, så bliver det ofte dyrere – og særligt når der er tale om en fin festsal. Det er derfor svært at give et egentligt svar på dette spørgsmål.

Der er dog en stor fordel i dette også; man kan nemlig sagtens tilrettelægge festen ud fra et budget. Den kan sagtens holdes for et lavt budget, hvis den holdes derhjemme, og man selv ordner tingene. Man kan til enhver tid også hælde til den anden side og gøre det luksuriøst og fint – men det påvirker jo prisen.

Skal vi finde en studentervogn til din klasse?

Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig.

Få et uforpligtende tilbud

5 + 6 =

Send forespørgsel