Når man skal stable det perfekte studentergilde på benene, så er der mange ting, man kan have med i overvejelserne. Man kommer dog ikke uden om mad til studentergildet – for det er jo et ret vigtigt element til enhver fest, og det handler om at ramme noget, der passer perfekt til lejligheden. Så hvad serverer man til studenterfesten? Det ser vi nærmere på her.
Få et overblik over situationen
Det er vigtigt, at man først får et overblik over selve studentergildet, så man kan planlægge maden ud fra det. Hvis man f.eks. får mange gæster, så kan det være svært at nå at lave alting selv, og hvis man holder det et udendørs sted, som ikke er hjemme i haven, så skal man også have med i tankerne, at det kan være svært at få maden opvarmet.
Man bør derfor altid overveje omstændighederne i forhold til gæster, lokation, såvel som mange andre ting. Det er naturligvis også vigtigt at vælge noget, som falder i studentens smag, og som er noget gæsterne også vil kunne lide, så man er garanteret, at alle bliver glade.
Du kan med fordel også have sæsonen i tankerne, når maden skal planlægges. Studentergilder foregår ofte om sommeren, og derfor kan det være en god ide at følge sæsonen, når der skal vælges studenterfest mad.
Vælg den rette menu
Det kan være svært at vælge en menu, som falder perfekt i alles smag, og derfor vil vi lige give nogle overordnede mad til studenterfest forslag, som forhåbentligt kan hjælpe jer lidt på vej.
Ønsker man at lave maden selv, så skal det gerne være noget, der kan tilberedes til alle på samme tid, og her er en større steg i ovn eller på grillen et fantastisk valg, men man kan også ty til retter, som kan forberedes i store produktioner ad gangen.
Foregår studentergildet om sommeren, som ofte er tilfældet, så kan man også kaste sig ud i nogle lækre salater. De giver et spændende tilbehør til maden, og de kan give den friskhed og lethed, som man typisk søger om sommeren – og det kan gøres endnu bedre, hvis man kombinerer den med nogle lækre sommerfrugter eller lignende.
Husk desserten
Der skal ofte også planlægges en form for dessert. Her har man heldigvis lidt mere frihed, og man kan vælge mellem alt fra snacks og kage til lækre isdesserter – det skal bare være noget som falder i studentens smag, og som også kan laves til antallet af gæster. Isdesserter er i særdeleshed en succes om sommeren, hvor de kan hjælpe med at køle gæsterne ned i det varme vejr, men man skal huske at sikre sig, at man kan opbevare det der, hvor festen skal holdes.
Buffet eller anretning?
Når man skal vælge mad til større fester som disse, så kan det ofte komme til at blive et spørgsmål om, hvorvidt man skal lave det portionsanrettet eller som en buffet, hvor folk kan tage det, de ønsker. For mange er studenterfesten en lidt mere uformel festlighed, som ofte foregår i et telt i haven eller lignende, og derfor kan man ofte vælge buffeten, fordi den netop passer perfekt til denne type event. Det er også nemmere at planlægge på denne måde, og det kræver mindre anretningsarbejde – men portionsanrettet mad kan lige gøre studentergildet lidt finere.
Studentergilde mad ud af huset
Det kan godt virke som en uoverkommelig opgave at skulle lave mad til så mange mennesker, og derfor er der mange, som vælger at få mad udefra til studentergildet. Det kan være en god løsning, hvis man gerne vil have god mad serveret, men man ikke selv har tiden eller overskuddet til at lave den – og typisk kan man finde mange lækre menuer, som er perfekte til begivenheden, da mange af disse steder typisk forbereder sig på studentergilde mad i den periode. Det er dog en god ide at bestille i god tid, da der af denne årsag typisk vil være mange, som søger denne løsning.
Søger du inspiration til invitationen til studentergildet, så læs med her.