Gode ideer til drinks til studenterfest

af | apr 16, 2024

Det er ikke unormalt, at et studentergilde indeholder alkohol – og i nogle tilfælde faktisk en hel del af det. Studentergildet falder jo typisk i forbindelse med færdiggørelsen af ungdomsuddannelsen, og det er en tid, man virkelig ønsker at fejre.

Men med masser af gæster, skal der jo lidt forskelligt til, så der er noget for enhver smag – så hvordan vælger man de rette drinks til studenterfesten, så man kan skabe det perfekte studentergilde?

Noget for enhver smag

Når man skal lave lækre drinks, så skal man naturligvis sikre sig, at der er noget for alle. Derfor kan det være en god ide at sikre, at der er forskellige typer alkohol, da det jo er helt normalt, at man har forskellige præferencer.

Drinks kan heldigvis være meget alsidige. Drinks til unge behøver nødvendigvis ikke være forskellige fra drinks til ældre – og selvom man måske har nogle præferencer i forvejen, så kan det jo være en fantastisk måde at prøve nogle nye, lækre drinks på.

Prøv at ramme festens tema

Hvis du ønsker at gøre dine drikkevarer til studenterfesten lidt mere spændende, så kan du jo med fordel vælge at fokusere på drinks i forskellige farver, som passer til festens tema. Hvis festens pynt bygger på en bestemt farve, så kan det jo være en god ide at følge denne farve med festens drinks.

Hvis du bliver student med en blå hue, f.eks. fra HTX eller en HF, så kan du jo snildt vælge at lave blå drinks – måske den populære isbjørn? Derimod kan en frisør kaste sig ud i nogle smarte lyserøde drinks, måske en cosmopolitan, som matcher denne hue.

Det er en sjov og gennemført måde at matche dine drinks til festens tema, og det kan give et helt særligt touch til din fest. Der er mange spændende drinks muligheder, som bygger på et væld af farver – og det er særligt de gennemsigtige alkoholtyper, såsom vodka, hvid rom eller gin, som danner grundlaget for størstedelen af disse drinks.

I samme omgang kan du jo overveje, hvad der skal serveres af mad til studentergildet – og om det også skal indgå i festens tema.

Begrænset eller frit udvalg af drinks til studenterfesten?

Føler du, at du måske bliver lidt for meget, hvis festens drinks er centreret udelukkende om dette, så kan du jo bare lade det være en del af udvalget. Måske som festens primære drink, eller måske bare som den velkomstdrink, studentergildets gæster bliver mødt med, når de ankommer.

På denne måde kan du holde temaet, og lade alle blive mødt med det – men på samme tid kan folk frit vælge deres drinks herefter, så de får det, de ønsker.

Overvej alkoholfrie drinks som et alternativ

Selvom der måske vil være mange til festen, som nyder alkohol, så vil der formentligt også være nogle, som ikke gør – og de skal jo også have nogle muligheder. Heldigvis kan man lave mange lækre alkoholfrie drinks, de såkaldte mocktails, som er et lækkert alternativ, hvor man ikke kommer til at føle sig udenfor.

Det er en god måde at sørge for, at alle er inkluderet; for det kan godt være lidt kedeligt, at være nødt til at drikke sodavand, når man ser alle omkring sig med farverige drinks med spændende smage.

Skal vi finde en studentervogn til din klasse?

Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig.

Få et uforpligtende tilbud

12 + 6 =

Send forespørgsel