Der er mange forskellige uddannelser, som er bygget op på forskellige måder, har vidt forskellige retninger, og har deres helt egne huer – men hvor forskellige er deres studentergilder? Er der f.eks. forskel på det studentergilde STX tilbyder, i forhold til det HTX eller HHX’erne har?
Her skal man måske dele svaret lidt op, for kigger vi på ungdomsuddannelserne, så er der reelt set ikke den store forskel. Her afhænger det helt og holdent af, hvordan man vil holde sit studentergilde, da man bliver student.
Kigger vi derimod på nogle af de nye former for modtagere af studenterhuer, så er det lidt en anden snak. I dag kan man få en studenterhue, når man er f.eks. er færdiguddannet tømrer. Det er det man kalder svend, og derfor er det typisk også et svendegilde man holder her.
Man kan dog sagtens vælge at holde sin egen studenterfest eller svendegilde på en måde, som afspejler den studieretning, man har været igennem – og det ser vi nærmere på herunder.
Kombiner din uddannelse og din fest
Studentergildet er jo en fejring af, at du har færdiggjort din ungdomsuddannelse – så hvorfor ikke have det med i temaet for festen? Det giver nemlig festen lidt mere charme og det kan være den perfekte måde at få det hele til at passe sammen.
Farven på huen er noget, der typisk skaber meget debat – alle mener jo, at deres hue naturligvis er bedst. Derfor er det nærmest oplagt at basere festens farver på den farve, som huen har. Du kan derfor vælge at basere festen overordnede farver derpå, eller du kan prøve at snige det ind nogle af de steder, hvor det bare giver lidt ekstra flair.
Start med pynten
Det letteste sted at starte, når man gerne vil skabe et samlet tema i festen, er naturligvis med pynten. Her har du nemlig muligheden for at sætte et tema i både pyntens design og udseende. Det kunne f.eks. være en blålig farve til et studentergilde fra HHX.
Mange vælger at købe pynt, som er specielt lavet til begivenheden. Det kan være små studenterhuer, noget som har med uddannelsen at gøre, eller noget helt tredje. Vi har en artikel specifikt om pynten til studentergildet, hvor du kan få flere gode ideer.
Mad og drikke
Du kan også vælge at bringe farverne ind i både maden og drikkelsen til festen. Selve maden måske ikke er så ligetil, men du kan jo sagtens vælge snacks eller lignende, som bygger på din uddannelses farver.
Drinks er i særdeleshed også et område, hvor du kan lege med farverne. Du kan f.eks. lave festens primære drink i samme farve som huen – eller du kan ty til slushice, i netop den farve. Det giver et festligt indslag til studentergildet, og det hjælper med at slå dit tema fast.
Aktiviteter som passer til uddannelsen
Det er naturligvis ikke kun udseendet på festen, som behøver at matche din uddannelse. Du kan med fordel finde på nogle aktiviteter eller lignende, som har med relation til uddannelsen. Det kan f.eks. være en quiz baseret på uddannelsens spørgsmål til de boglige uddannelser, hvor man i stedet kan have praktiske konkurrencer, som har med de praktiske ungdomsuddannelser at gøre.
Det er blot nogle af de ting, du kan overveje at kaste dig ud i; vi går mere i dybden med netop dette område i vores artikel om aktiviteterne til studentergildet.